5 min

Øg omsætningen ved at forbedre dine e-handelstekster – del 1

Publiceret d. 22 maj 2023

Bidragydere

Med mere end 15 års erfaring i strategiske marketing- og kommunikationsroller, fokuserer jeg for Nets på at præsentere e-handelsmarkedsindsigt på en måde, der er let at forstå og handlebar.

Ord, der sælger

Det er ingen dans på roser at drive en webshop. Der er altid arbejde, der skal gøres! End ikke når alle bestillinger er pakket og sendt, når alle kunder har fået svar på deres spørgsmål, og når alle ildebrande er slukket, kan vi læne os tilbage og slappe af. For vi vil jo øge vores omsætning, og det kræver en løbende indsats.

Der er altid noget, vi kan gøre bedre. Noget, vi kan optimere, finjustere, A/B-teste, forbedre og … Kunne man måske tilbyde levering med tidsmaskine, så kunderne modtager deres bestilling, allerede inden de har nået at lægge varerne i indkøbskurven? En stor del af optimeringen handler om at fokusere på design og UI – både fysiske butikker og webshops er trods alt visuelle. Men hvis man nærstuderer de virksomheder inden for e-handel, der virkelig kører med klatten, vil man opdage, at de ikke bare er utroligt opmærksomme på, hvordan de udtrykker sig visuelt, men også på hvilke ord de bruger.

Der er mange aspekter, der afgør, om din e-handelstekst (ofte kaldet ‘copy’) er slagkraftig. For at gøre det lidt mere overskueligt har vi delt informationerne op i to separate blogindlæg, som er lidt nemmere at fordøje. Så slipper du også for at tage et 4-ugerskursus i konverteringsfokuseret copywriting. Lad os komme til sagen!

 

Er din copy tydelig, hjælpsom og imødekommende?

Hvis du er som de fleste andre webshopejere, er teksten på dit website ikke skrevet som én velformuleret og gennemtænkt helhed. Den er nok mere som en bil med 20 år på bagen: Stort set alle dele er på et eller andet tidspunkt blevet skiftet ud, repareret, malet om eller sat i stand af både dig selv og andre, og en del af dem var ikke uddannede mekanikere. Du tror måske, at den stadig er i glimrende stand – ganske enkelt fordi du er så vant til den. Du ved, hvor alting er, og har fuldstændig styr på hver eneste mislyd og knirken, og netop derfor er du ikke i stand til at foretage en objektiv vurdering. Lad i stedet nogle andre tage en prøvetur – også selvom det bare er nogle venner eller slægtninge, som kan give dig ærlig og konstruktiv feedback.

Der er også en enkel men effektiv test, som du selv kan foretage: Læs din copy højt for dig selv. Er der sætninger og vendinger, som du ikke kan høre dig selv sige til en kunde, der står foran dig? Lyder noget af det, som om det er skrevet af en robot eller til andre robotter? Hvis du kan svare ja til et eller begge spørgsmål, er det på tide at komme i gang med at redigere i din copy. Læs den højt, hver gang du har redigeret den, indtil al din copy (inklusive leverings- og returinstruktioner) lyder menneskelig, naturlig og enkel: Det skal lyde som det, du ville sige til dine kunder i en fysisk butik. Bemærk, at folk garanteret vil kigge undrende på dig, hvis du gør det i fuld offentlighed, men lad endelig ikke det holde dig tilbage: Du gør det jo ikke kun for dine salgstal, men for alle webkunders skyld. Og så er det altid en god idé at køre stavekontrol til sidst: Stavefejl og grammatiske smuttere gavner ikke just kundernes tiltro.

Lad dig inspirere af: Away.

Dette bagage- og rejsebrand benytter hjælpsom og talesprogsagtig copy, der opbygger tillid hos kunderne. De skriver både uformelt og informativt og gør det nemt for kunderne at finde det, de leder efter, og gennemføre deres køb.

 

Har du en ensartet tone of voice?

Hvis du tænker på dit brand som en person, hvilken person er det så? Og skinner den personlighed igennem i den måde, du taler til kunderne på online? Ved at give din copy personlighed skaber du bedre forudsætninger for at opbygge tillid og en god relation til de besøgende i din webshop. Det er en mulighed for at skille sig ud fra konkurrenterne, tiltrække de rigtige kunder og forvandle engangskøbere til loyale kunder.

Når det gælder tone of voice (som ofte forkortes TOV), er det altafgørende at være konsekvent. Hvis din copy generelt er uformel, venlig og måske endda lidt spøgefuld, bør det gælde for alle dine tekster, også dine vilkår og betingelser. Ellers kommer din webshop til at lyde som en defekt radio, der står og hopper mellem forskellige kanaler.

Lad dig inspirere af: Glossier.

Dette kultskønhedsbrand udtrykker sig i et hverdagsagtigt og spøgefuldt sprog på hele sit website for at gøre shoppingoplevelsen personlig og spændende. Ud over at være uformelle er teksterne også informative, så kunderne får hjælp til at forstå fordelene ved hvert produkt. Og selvom produkterne er i rampelyset, lader de hele tiden brandet skinne igennem ved på snedig vis at væve brandets historie, attitude og tilgang til skønhed ind i hvert eneste aspekt af websitet.

 

Har du A/B-testet din copy?

Hvilket call to action (CTA) er bedst til at få de besøgende i din webshop til at klikke på den magiske knap ud for et produkt: ‘Køb nu’, ‘Den vil jeg have’, ‘Læg i kurven’ eller ‘Ja tak’? Eftersom du ikke kan få adgang til deres tanker (vi er ret sikre på, at det ville være ulovligt), kan du ikke gætte dig til det rigtige svar. Det er her, A/B-tests kommer ind i billedet. Det kræver hverken telepati eller spåkoner: Med dette værktøj kan du afprøve forskellige versioner af din copy (og dit design, naturligvis) for at finde ud af, hvad der fungerer bedst. Det er en fremragende metode til løbende at finjustere og optimere din copy, så det er ikke så underligt, at de dygtigste e-handelsbrands bruger det flittigt. Markedsføringseksperter ser også på CTA-knappens placering og udformning, men ligesom det er tilfældet med test af din CTA-copy – og alt andet indhold i din webshop – er det vigtigt at eksperimentere.

Først og fremmest skal du finde ud af, hvad du vil teste. Overskrifter, CTA’er, navne på produktkategorier? Uanset hvad, findes der værktøjer, som kan hjælpe dig. Hvis du overvejer at A/B-teste dit website, findes der værktøjer, som viser dine besøgende en tilfældig version af din side, og der er værktøjer, som overvåger resultaterne for hver side og holder styr på, hvilken side hver enkelt besøgende får vist. Nogle værktøjer kan håndtere begge dele. Et af de bedste på markedet er Optimizely ifølge marketingguruen Neil Patel (som også har en nyttig guide til begyndere, som hjælper dig med at “fordoble din konverteringsrate”).

Lad dig inspirere af: Etsy.

Folkene bag denne konstant voksende markedsplads er helt åbne med, at de eksperimenterer for at forbedre deres beslutningsprocesser. De anvender A/B-tests, hver gang de lancerer nye funktioner eller justerer sitets udseende og udtryk. Desuden skriver de ofte om denne proces i forskellige publikationer online, så du kan stjæle deres gode idéer.

 

Copywriting som salgsværktøj!

Copywriting er et effektivt værktøj, som kan få din webshop til at skille sig ud, så du sælger endnu mere. De helt rigtige ord kan hjælpe dig med at opnå dine mest ambitiøse e-handelsmål. Copy kan være afgørende for kunderejsen og dermed også for din virksomheds succes, så sørg for, at den rammer plet. Vi er kommet vidt omkring i dette blogindlæg, men forhåbentlig føles det ikke som en uoverkommelig opgave. Bare tag ét skridt ad gangen, så vil teksten i din webshop snart være i sit livs form – det har du vores ord på!

 

Kontakt salg

icon

Vores omsætning steg med 21,5 %. Derudover har vi i dag 28 % flere transaktioner og 49 % flere bestillinger fra mobiltelefoner.

Jon-Inge Heldal

CEO, Parkett.no

icon

Med tidligere betalingsløsninger har vi haft masser af manuelt arbejde. Vi var nødt til at logge på flere forskellige portaler for at håndtere transaktionerne, og der var meget bedrageri. Med Nets Easy har vi ingen af de problemer længere.

Cecilie Ciekals

Performance Marketing Manager hos Lampehuset

icon

Nu har vi en fleksibel løsning, som gør det trygt og sikkert for kunderne at betale for vores services. Det er superenkelt for kunden at abonnere på vores service i den periode, de vælger, og betalingen trækkes automatisk hver måned.

Daniel Hansson

Ansvarlig for cirkulære services hos NetOnNet

graphic
graphic

FAQ

Vi ved godt, at du sikkert har spørgsmål. Heldigvis, har vi som regel svarene. Læs de oftest stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder et svar, du kan bruge, er du velkommen til at kontakte vores support. Vores lokale kontorer har døgnåbent, og kan hjælpe dig med det samme.

Kan jeg teste en livedemo?

Ja. Der er en demo-butik på shop.easy.nets.eu, hvor du kan prøve Easy Checkout og ændre mange indstillinger for at se, hvordan du tilpasser betalingsflowet. Brug et prøvekreditkort til at teste kortbehandling, eller brug en prøvefaktureringsadresse til at teste fakturering. Du kan også oprette en gratis testkonto for at få adgang til Easy Portal.

Hvordan opdaterer jeg mine virksomhedsoplysninger?

Hvis du vil opdatere adressen eller navnet, kan du kontakte vores Support-team. Hvis ændringerne angår dit CVR-nummer, bedes du kontakte vores salgsafdeling, så vi kan hjælpe dig med en ny ansøgning. Kontaktoplysningerne findes øverst på support-siden.

Hvor finder jeg mit forhandlernummer (forhandler-ID)?

Din forhandlerkode (også kaldet forhandler-ID) kan findes i Easy Portal og vises øverst på siden. En forhandlerkode kan kun indeholde tal.

Hvilke betalingsmetoder understøtter Nets Easy?

Vi tilbyder lokale betalingsmetoder i forskellige lande. Vi arbejder kontinuerligt på at tilføje nye betalingsmetoder. Læs mere om de betalingsmetoder, der understøttes i dine regioner.

graphic
graphic
LÆRING

Viden og inspiration

Her kan du læse seneste nyt om onlinesalg, forbrugerviden, betalinger og meget mere.

iconBlogindlæg 5 min

Klarna – endnu en betalingsmetode for onlineshoppere i Norden

Spændende nyheder! Vi er glade for at kunne meddele, at vi har udvidet vores betalingsplatform til at omfatte Klarna, den førende "køb nu, betal senere"-løsning. Nu hvor Klarna er integreret i vores system, kan du tilbyde dine kunder endnu mere fleksibilitet og bekvemmelighed ved kassen.

Læs mere
iconKundehistorier 3 min

Med enkel, digital betaling opnår Norges Foody både vækst og mætte kunder

Foodys getFOOD er en løsning til online og mobil bestilling af mad og drikke, som øger omsætningen og forenkler logistikken for serveringsstederne. Lær, hvordan Nets' online betalingsløsning hjælper.

Læs mere
iconWebinarer og events 2 min

Babyboomer-generationen: En drivkraft inden for e-handel

Lær din kundegruppe på 60 år og ældre at kende og få strategiske tips til, hvordan du kan øge dine salg mod en ældre generation

Læs mere
iconBlogindlæg 5 min

Klarna – endnu en betalingsmetode for onlineshoppere i Norden

Spændende nyheder! Vi er glade for at kunne meddele, at vi har udvidet vores betalingsplatform til at omfatte Klarna, den førende "køb nu, betal senere"-løsning. Nu hvor Klarna er integreret i vores system, kan du tilbyde dine kunder endnu mere fleksibilitet og bekvemmelighed ved kassen.

Læs mere
iconKundehistorier 3 min

Med enkel, digital betaling opnår Norges Foody både vækst og mætte kunder

Foodys getFOOD er en løsning til online og mobil bestilling af mad og drikke, som øger omsætningen og forenkler logistikken for serveringsstederne. Lær, hvordan Nets' online betalingsløsning hjælper.

Læs mere
iconWebinarer og events 2 min

Babyboomer-generationen: En drivkraft inden for e-handel

Lær din kundegruppe på 60 år og ældre at kende og få strategiske tips til, hvordan du kan øge dine salg mod en ældre generation

Læs mere