Problem: Hindringer for at købe produkter gør det nødvendigt at give kunderne mulighed for at leje
I mere end 20 år har NetOnNet solgt prisgunstige elektronikprodukter direkte fra lagerhylden til kunder i Norge og Sverige. Nu vil de hjælpe deres kunder med at træffe mere bæredygtige valg ved hjælp af konceptet “Lejehylden”, som gør det muligt at leje elektronikprodukter i stedet for at købe dem.
NetOnNet har cirka 1.000 ansatte og en årlig omsætning på lige over 7,5 milliarder norske kroner. Selvom onlinehandel stadig er deres kerneforretning, har de i dag også 29 fysiske lagerbutikker i Norge og Sverige. Virksomheden har nu også slået sig sammen med Komplett-koncernen for at udvide sit marked og nå ud til endnu flere kunder. Målet er det samme, som det altid har været: At tilbyde kunderne elektronikprodukter til lavere priser end i almindelige butikker.
Nyt koncept sikrer mere bæredygtig handel
For at gøre deres virksomhed mere bæredygtig og cirkulær har NetOnNet udviklet et abonnementskoncept, som de kalder “Lejehylden”. Det betyder, at kunderne nu kan leje elektronikprodukter såsom smartphones, tablets, smartwatches og bærbare computere i stedet for at købe dem. Daniel Hansson, som er ansvarlig for cirkulære tjenester hos NetOnNet, siger:
“Vi kan se, at abonnementsløsninger bliver mere og mere populære, og deleøkonomien er kommet for at blive. Madkasser, brilleabonnementer og bildeling er blot nogle få eksempler. Vi har gennemført en undersøgelse, som viser, at 38 procent af kunderne er positivt indstillede i forhold til at leje elektronikprodukter. Det viser, at konceptet har et enormt potentiale.
Løsning: Mulighed for at tegne abonnement på elektronikprodukter i checkoutløsningen
Nets’ e-handelsrapport for 2021 viser, at salget af elektronikprodukter er faldet markant i forhold til sidste år, hvilket understreger behovet for nye forretningsmodeller. NetOnNet stræber altid efter at kunne tilbyde prisgunstige elektronikprodukter til kunderne på nye og innovative måder, og med det nye lejekoncept åbner de også for en mere bæredygtig handel.
Både nordmænd og svenskere og vant til abonnementsbetalinger. Ifølge rapporten siger 86 % af de svenske og 91 % af de norske onlineforhandlere, at de tilbyder abonnementsbetaling.
Indbringende, attraktivt og mere miljøvenligt
Med “Lejehylden” kan kunderne nemt vælge et produkt, bruge det i en forudbestemt periode og derefter aflevere produktet, når aftaletiden udløber.
“Vi ville udvikle et nyt produkt, som var indbringende, attraktivt for kunderne og samtidig førte os et skridt nærmere vores mål om at blive brancheførende inden for bæredygtigt salg af elektronikprodukter,” siger Hansson og fortsætter:
“Branchen står over for en udfordring, som handler om, hvordan vi kan udnytte materialer bedre og øge produkternes levetid. Det problem hjælper ‘Lejehylden’ os med at løse, ved at vi udvælger kvalitetsprodukter, som kan genbruges flere gange.”
Enkelt for kunden at abonnere og betale
Ud over at tilbyde kunderne produkter af høj kvalitet ønskede NetOnNet også at gøre det så nemt som muligt at vælge et abonnement og betale for tjenesten. De kontaktede derfor virksomheden Viskan, som er specialiserede i abonnementsløsninger og forenkling af købsrejsen for onlinekunder.
“Viskan tilbyder en skalerbar e-handelsplatform, som håndterer større ordrevolumener, øget trafik og ekspansion til nye markeder ved hjælp af automatiserede løsninger, som faciliterer indbringende digital vækst,” siger Kristian Iveling, som er CEO for Viskan.
Han fortæller, at de stræber efter at skabe en så fleksibel købsrejse som muligt med en fleksibel platform, som genkender kunden undervejs. For at kunne opkræve betaling fra kunderne har Viskan hjulpet NetOnNet med at implementere Nets Easy, som er en utroligt fleksibel betalingsløsning, der gør det nemt for kunderne at tegne abonnement på produkter og betale for dem.
“For kunderne bliver det vigtigere og vigtigere, at det er enkelt og hurtigt at betale online. Nem og problemfri betaling er alfa og omega, og her er Nets Easy en perfekt løsning. Den er virkelig praktisk til tilbagevendende betalinger og i tilfælde, hvor kunden har mistet sit kort, eller kortet er udløbet,” siger Iveling.
Resultat: Øget omsætning takket være fleksibel betaling og enkel checkout
Enkel og sikker handel
Med Nets Easy-betalingsløsningen behøver kunderne ikke at udfylde deres kontakt- og betalingsoplysninger, hver gang de handler, hvilket fører til flere gennemførte køb og en højere omsætning. Daniel Hansson hos NetOnNet taler varmt om Viskans platform og betalingsløsningen Nets Easy.
“Nu har vi fået en fleksibel løsning, som gør det enkelt og sikkert for kunderne at handle på vores website. Det er meget vigtigt for os, og her har vi virkelig fået styrken i Nets Easy at mærke. Det gør det utroligt nemt for kunden at vælge en abonnementsløsning i en passende periode, og beløbet trækkes automatisk hver måned,” afslutter Hansson.