Sweden, 08.03.2023 - 09.03.2023

Smugkig: Nets' svenske forbrugertjek på D-Congress 8.-9. marts

Hele e-handelsøkosystemet

D-Congress  er det årlige mødested for alle, der arbejder i den lille, svenske andedam, som man med lidt god vilje kan kalde e-handelsbranchen. Der møder man alt og alle, der har noget med “e” at gøre. Små og store netbutikker, detailhandelskæder, nye og gamle leverandører af alt, som en netbutik kan have brug for i form af betalingsløsninger, oversættelser og PIM-systemer, og en hel del andre stande, hvor man har svært ved at gætte sig til, hvad der gemmer sig bare alle de smarte buzzwords.

Nets var selvfølgelig også med. Inden jeg fortæller mere om eventen, er det vigtigt med lidt information om dens baggrund og oprindelse.

Eventen har rødder tilbage til 1978, da Stora Postorderdagen havde premiere i Borås. Her havde man, som navnet antyder, fokus på postordrebranchen. Allerede i 1997 begyndte man at tale om internettet som en mulig afløser, om end der var en del lokal skepsis. “Det dér internetpjat er noget stockholmeri” var den (afvisende og nedsættende) attitude dengang. Men efterhånden som flere og flere netbutikker og udbydere af e-handelsløsninger indtog eventen, blev e-handel lidt efter lidt et mere dominerende indslag. I 2006 ændrede man navnet til det lidt mere neutrale “Distance Shopping Day”.

Herefter kan vi hoppe frem til Borås’ rædselsår, 2015, hvor eventen fejrede sit 35-årsjubilæum ved at forlade Borås til fordel for Gøteborg og skifte navn til D-Congress. Trods højlydte protester var det et klogt træk af Freddy Sobin og Jonas Ogvall hos organisationen Svensk Digital Handel.

nexi nets picture 13

Temaet i 2023: "Rentabel kreativitet"

Ifølge D-Congress defineres “Rentabel kreativitet” som evnen til at bruge kreativ tænkning til at opnå bedre resultater.

“Pandemi. Krig i Ukraine. Klimakrise. Verden er i forandring. Selv i e-handelsbranchen trækker det op til storm. Gamle sandheder og strategier lader ikke til at gælde længere. Ud over stærk vækst forventes der også høj rentabilitet. Man skal være mere kreativ end nogensinde. I sit valg af salgskanaler. I udviklingen af sin forretningsmodel. I valget af hvor og hvordan man engagerer sine kunder. I opbygningen af sit brand. Og i sit lederskab. Det er komplekst.”

Den 8.-9. marts 2023 mødtes D-Congress-folket på Svenska Mässan i Gøteborg på den svenske vestkyst. Med sine 7 scener, mere end 100 talere, over 2000 deltagere og over 100 udstillere er det Nordens største event inden for e-handel.

congress patrik4 901×1024

Et smugkig på Nets’ forbrugerundersøgelse

På årets event holdt jeg foredraget E-handelsforbrugernes nye krav i en udfordrende økonomi – trends og råd fra den seneste svenske e-handelsrapport. Den gav deltagerne et smugkig på Nets’ kommende forbrugerundersøgelse, som hedder Svensk e-handelsrapport. Vi har udgivet denne rapport hvert år siden 2007. I rapporten måler vi udviklingen i hele den svenske e-handelsbranche og ser nærmere på forbrugeradfærden.

I 2022 formåede e-handlen i Sverige at vokse med imponerende 17 %, men der er store forskelle mellem de enkelte brancher. Sammenlignet med 2021 faldt e-handelssalget af produkter med 7 %, mens salget af tjenester som eventbilletter og streaming steg med 10 %. Rejsesektoren, som efter pandemien stod med et tab på ufattelige 100 milliarder svenske kroner, kæmper for at nå tilbage til tidligere tiders storhed. De er godt på vej med en stigning på hele 87 %, men de har stadig lang vej igen.

Mange data tyder i øvrigt på, at udfordringerne for i hvert fald de fysiske produkter vil fortsætte i 2023. Inflation, den svage svenske krone, salgsfokus blandt forbrugerne og en generel krisetankegang peger i retning af en tilbagegang – i hvert fald hvis vi kigger på inflationsjusteret omsætning. Det ser muligvis lidt lysere ud for rejsebranchen, hvilket dog primært skyldes de utroligt dårlige forudsætninger i 2020 og 2021. Udgangspunktet er ganske enkelt så lavt, at man næsten ikke kan undgå at vokse. Svenskernes rejselyst har været holdt i korte tøjler alt for længe, og det ser man tydeligt nu, hvor det er muligt at rejse igen – flyskam eller ej.

congress patrik better

"Det må da være OK bare én gang om året"

Væksten inden for e-handel har været stærk i de seneste år, og efter pandemien er nye forbrugergrupper begyndt at handle online. Men det sløje økonomisk klima og den skærpede konkurrence stiller nye krav til netbutikkerne i 2023. Jeg præsenterede nogle vigtige fingerpeg om, hvad der skal til for at opfylde forbrugernes krav, og hvilke muligheder netbutikkerne i Sverige kan udnytte.

De fleste, som jeg talte med på D-Congress, udtrykte bekymring over 2023, men håbede, at det trods alt ville ende med at blive et OK år. Jeg har det på samme måde, men jeg tror mest, at det er følelserne, der taler. Indtil videre er der mange indikationer på, at det her kan blive et hårdt år.

Ikke kun for e-handel, men for handlen i det hele taget. Samtidig er det i tider som disse, at de visionære og optimisterne dukker op – dem, der ser mulighederne i en udfordrende økonomisk virkelighed.

Skribent
patrik muller 275×275

Patrik Müller
E-Commerce Expert at Nets

Patrik Müller er en hyppigt anvendt foredragsholder, rådgiver og fremtidsspejder inden for nordisk e-handel. Han arbejder som e-handelsekspert hos Nets og anvendes desuden som kommentator i pressen og på tv. Patrik har fulgt udviklingen inden for e-handel nøje siden årtusindskiftet.