Blogindlæg

Nets og MobilePeople introducerer plug and play til e-Boks

6 min. læsetid | publiceret d. 09.08.2024
nets og mobilepeople introducerer plug and play til e boks

Tæt partnerskab gør en god betalingsløsning endnu bedre

MobilePeople og Nets har et tæt partnerskab om at tilbyde virksomheder og organisationer – merchants – et sikkert og fleksibelt flow med stor frihed i valg af betalingskanal. Det sker blandt andet med platformen NemBetaling, der er udviklet af MobilePeople som en samlet løsning til betalingsadministration.

“Som dedikeret udviklingshus kan vi supplere Nets ved at udvikle specialløsninger ti merchants inden for mange brancher,” siger Anders Halfter, der er Sales & Business Development Manager hos MobilePeople. “NemBetaling er et godt eksempel på, at det i dag er nemmere end nogensinde at administrere betalinger inden for samme system via de betalingskanaler, man foretrækker.

Merchants kan bruge NemBetaling til at administrere onboarding af kunder og til at udsende opkrævninger, meddelelser og regninger via et online dashboard. Det er nemt og overskueligt, men det er også vigtigt at overveje, hvordan brugerens verden ser ud.

Vi lever i en overkommunikeret verden, og mange slutkunder og forbrugere får tilsendt private beskeder, bookingbekræftelser, generelle meddelelser, spam og meget, meget mere i samme indbakke. Det kan give støj og gøre en mere fokuseret kanal som e-Boks relevant for flere virksomheder. Det er et ansvar, som e-Boks gerne tager på sig.

“Vores mål er at tilbyde gnidningsfri kundekommunikation, og derfor lancerer vi løbende tiltag, der skal gøre vores platform endnu mere brugervenlig,” forklarer Kim Konstantin Sølbeck, Growth Director hos e-Boks. Han fortæller om et nyt værktøj, Actions on Documents, der har banet vej for nye muligheder.

“Action on Documents understøtter, at dokumenter, der kræver en handling, rent faktisk konverterer. Vi giver brugerne mulighed for at betale, signere, chatte, booke og så videre for at garantere en optimal kunderejse. Det sker for eksempel med tilføjelse af knapper med links, og her har vi en fordel i brugernes tillid til e-Boks. De færreste har betænkeligheder ved at klikke på noget i vores univers,” fastslår Sølbeck.

Vejen er nu åben for plug and play uden systemintegration

“Det er vigtigt for os, at betalingslinks bliver sendt til brugerne dér, hvor de er, så betaling bliver så nemt og overskueligt som muligt,” siger Anders Halfter. “Der har længe været et ønske om at tilføje e-Boks til de eksisterende kanaler i NemBetaling, og ikke mindst Action on Documents har gjort det muligt for os at føre det ud i livet som en plug and play-løsning. Vi ser e-Boks som en sikker platform med mindre støj, og nu kan selv mindre og mellemstore merchants gøre brug af det.”

Både MobilePeople og Nets kunne fra starten se perspektivet i at tilføje e-Boks som en ekstra valgmulighed, der gør en god betalingsløsning endnu bedre. For e-Boks tilbyder et sikkert miljø til brugerne, mens Nets står for høj sikkerhed på betalingssiden. Derfor er potentialet stort for en løsning, der bygger bro.

Anna Hedegaard Grue, Partner Account Manager for E-commerce, Europe, hos Nets forklarer: “MobilePeople og Nets deler visionen om at tilbyde det optimale flow med kompromisløs betalingssikkerhed. Det virker oplagt at gøre det lettere for merchants at bruge en platform som e-Boks, hvor der er mindre kamp om opmærksomheden, og hvor slutbrugerne er trygge ved at klikke på betalingslinks.”

Ikke alene sikkerheden, men også brugervenligheden for de tilknyttede merchants skal være på plads lige fra starten. Onboarding skal være nemt, så man hurtigt kan komme i gang med at udnytte fordelene.

“Med en eksisterende aftale med MobilePeople og Nets Easy kan man uden yderligere integration sende betalingslinks ud til slutbrugere via e-Boks og udnytte platformen til regninger, notifikationer, signering, opfølgning, remindere og kvittering for betaling,” forklarer Anna Hedegaard Grue. “Sammen har vi udviklet en løsning, der er lige til at gå til – også for mindre og mellemstore virksomheder med begrænsede it-ressourcer.”

Velkommen til nye kundegrupper og brancher i e-Boks

Visionen om at åbne e-Boks for nye kundegrupper er en realitet, og flere merchants forventes at samle deres kommunikation på den platform nu, hvor det er inden for rækkevidde uden et stort udviklingsbudget.

Både Anders Halfter og Anna Hedegaard Grue forventer, at flere brancher og typer af kunder kan se potentialet i de nye muligheder, der kan bidrage til bedre konvertering. De nævner nogle eksempler på, hvordan løsningen kan bruges:

  • Tele – tilkøb af produkter over telefonen, abonnementstilmelding via kort
  • Forsyning – selvvalg af betalingskanal for kunderne, udsendelse af rykkere
  • Inkasso og inddrivning – højere succesrate med betaling via sms eller i e-Boks
  • Medie- og bladhuse – salg af produkter, abonnementstilmelding over telefonen
  • Fagforeninger – tilmelding til andre betalingsplatforme end BetalingsService
  • Foreninger – mere smidig kontingentopkrævning og nemmere administration
  • Bolig- og ejendomsadministration– selvvalg af foretrukken betalingskanal
  • Forsikring og pension– betaling og tilmelding af forsikringspolicer mv.

“Ud over information fra det offentlige får de fleste brugere i dag typisk post fra forsikring, bank og pension i e-Boks. Indbakken bliver mere varieret i fremtiden, men stadig med fokus på information, der er vigtig at reagere på. Det vil gøre hverdagen lettere for brugerne,” siger Anna Hedegaard Grue, Partner Account Manager for E-commerce, Europe, hos Nets.

Anders Halfter fra MobilePeople opsummerer: “Vi udvikler løbende NemBetaling, så det til enhver tid er det mest komplette system til betalinger uanset platform. Løsningen understøtter alle gængse betalingskort, og med plug and play til e-Boks har vi fjernet en væsentlig forhindring for lidt mindre virksomheder og for nye brancher i denne kontekst. Nu arbejder vi for at endnu flere kan se fordelen i et flow, der gør hverdagen lettere for både merchants og slutbrugere.”

MobilePeople

  • Over 20 års erfaring
  • Specialist i it-udvikling og -drift
  • SaaS-løsninger baseret på kundeønsker
  • Styring af digitaliseringsprojekter
  • Udvikling og integration
  • Dataopsamlings- og betalingsløsninger

e-Boks

  • Grundlagt i 2001
  • Repræsenteret i flere lande
  • Har globalt over 23,6 mio. brugere
  • 559 mio. dokumenter sendt i 2023
  • Over 200.000 signerede dokumenter/måned
  • Ejes ligeligt af PostNord A/S og Nets Denmark A/S
Skribent
patrik muller (compressify.io)

Patrik Müller

Patrik Müller har mere end 20 år erfaring hos Nets og er foredragsholder og rådgiver inden for nordisk e-handel. Han deler ofte sin ekspertise i medierne og har været en nøgleobservatør af det nordiske e-handelslandskab siden de helt tidlige 00'ere.