Vi er glade for at kunne annoncere en ny forbedring i Nets Easy – muligheden for at tilføje en surcharge på specifikke kortbetalinger online. Denne funktion giver dig som erhvervsdrivende bedre kontrol over transaktionsomkostningerne og sikrer gennemsigtighed over for dine kunder, når der opkræves kortgebyrer.
Hvad er en surcharge?
En surcharge (kortgebyr) giver dig som forretning mulighed for at tilføje et mindre gebyr på visse kortbetalinger for at dække omkostningerne ved korttransaktionen. Når funktionen er aktiveret, vil kunden se surchargen tydeligt, inden betalingen gennemføres – helt i tråd med gældende krav om gennemsigtighed.
Hvilke kort kan pålægges surcharge?
Med denne nye funktion bliver det muligt at opkræve surcharge på:
- Firmakort
- Private kort udstedt uden for EU/EØS
Dette gælder specifikt for Visa og Mastercard-transaktioner i Danmark.
Vigtigt at vide: Det er fortsat forbudt at opkræve surcharge på forbrugerkort udstedt inden for EU/EØS, i henhold til EU’s betalingsdirektiv (PSD2). Nets Easy håndterer dette automatisk, så du ikke skal holde styr på reglerne manuelt.
Hvordan fungerer det?
Når surcharge-funktionen er aktiveret i dine Nets Easy-indstillinger:
- Nets Easy identificerer korttype og udstedelsesland i realtid under betalingen.
- Hvis kortet opfylder betingelserne (f.eks. et amerikansk Mastercard eller et dansk firmakort), beregnes surchargen automatisk og vises for kunden.
- Kunden skal aktivt godkende surchargen, før betalingen gennemføres.
- Surchargen lægges til det samlede beløb, og din udbetaling inkluderer både salgsbeløbet og surchargen.
Hele processen er fuldt automatiseret og gennemsigtig – både for dig og dine kunder.
Hvornår er surcharge nyttigt?
At anvende surcharge kan være særligt relevant i følgende situationer:
- B2B-transaktioner: Firmakort har ofte højere gebyrer. En surcharge hjælper med at dække disse ekstra omkostninger.
- Internationale kunder: Kort udstedt uden for EU/EØS medfører typisk højere behandlingsomkostninger. En surcharge sikrer bedre balance i omkostningsstrukturen
- Gennemsigtighed i prissætning: Ved kun at opkræve surcharge på bestemte korttyper kan du holde dine priser konkurrencedygtige – uden at ofre margin.
Det skal du som forretning vide
- Funktionen bliver ikke automatisk aktiveret. Som forretning kan du selv vælge, om du vil benytte surcharge – du skal blot give os besked, hvis du ønsker det.
- Funktionen er fuldt lovlig og i overensstemmelse med danske og EU-regler, og Nets Easy sikrer, at surcharge kun anvendes, hvor det er tilladt.
- Satsen for surchargen afspejler dine omkostninger ved de pågældende kort og vises tydeligt for kunden før betaling – helt i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Gør dig klar
Funktionen er nu tillgængelig for alle Nets Easy-forretninger i Danmark.
Ønsker du at tage den i brug – eller har du spørgsmål – så kontakt kundeservice eller din Nets-kontaktperson.
- Topics