Kundehistorier

Med enkel, digital betaling opnår Norges Foody både vækst og mætte kunder

getfood_logo
Industri: mad
LAND:
with digital payment, norway’s foody achieves growth and satisfied customers – m (compressify.io)
`

Problem: Foody ønskede at nå ud til flere med deres idé, som opstod under pandemien

En genial idé, som udsprang af et specifikt behov 

Som forbrugere går vi op i, at vi kan handle så enkelt, hurtigt og smidigt som muligt. Det gælder ikke mindst, når vi er sultne og bestiller mad – så kan køer, der snegler sig frem, lange ventetider og et støt faldende blodsukker for alvor sætte vores humør og tålmodighed på prøve. 

Da pandemien skyllede ind over landet i 2020, blev restaurationsbranchen hårdt ramt. Restauranter kunne pludselig ikke længere byde kunderne velkommen i deres lokaler, men udgifter til blandt andet husleje og løn til de ansatte skulle stadig betales. Behovet for fleksible, webbaserede løsninger til madbestilling steg drastisk, og det var netop her, at digitale platforme som den norskudviklede løsning getFOOD kom serveringsstederne til undsætning, da der var mest brug for det.  

Den norske virksomhed bag løsningen, Foody, er en af landets førende eksperter på området. De udviklede getFOOD under pandemien for at støtte serveringsbranchen, som oplevede store økonomiske tab. Deres løsning kombinerer madbestilling med QR-kode, takeaway-bestillinger, bordreservation og smittesporing – alt sammen i én platform. 

Mere fleksibelt for restaurantgæsterne  

– getFOOD er en løsning til online og mobil bestilling af mad og drikke, som øger omsætningen og forenkler logistikken for serveringsstederne. Samtidig gør den det nemmere for slutkunderne at finde og bestille det, de har lyst til, siger Foodys daglige leder, Thor Nikolai Holum. 

Når kunderne sætter sig til bords på en af de restauranter, der benytter Foodys løsning, kan de med deres mobiltelefon scanne den QR-kode, der er placeret på hvert bord. Derefter kan de blandt andet se spisestedets menu, bestille de ønskede retter og betale direkte i løsningen – helt uden at skulle downloade en app eller oprette en brugerkonto. På den måde slipper de for at vente på en tjener, og der opstår heller ingen kø i restauranten. 

– For gæsterne går det hurtigere at danne sig et overblik over menuen og vælge det, de vil bestille, med eventuelle tilvalg. Det er meget enklere at gøre det i mobiltelefonen end at sidde og huske, hvad alle skal have. Det er også en stor fordel, at de selv kan betale for maden direkte i betalingsløsningen, siger Thor.  

Alle serveringsstederne på Foodys kundeliste kan selv tilpasse løsningen efter deres behov, og de kan nemt opdatere deres produkter. Derudover kan Foodys løsning integreres med flere forskellige kassesystemer. 

foody danish quote

Løsning: Implementerede Nets Easy, som tilbyder kunderne enkel digital betaling og flere forskellige betalingsmetoder

For at skabe et så effektivt betalingssystem som muligt skulle det være hurtigt, enkelt og trygt for slutkunderne at betale for maden. Her kommer Nets Easy ind i billedet, som er den betalingsløsning, Foody valgte til getFOOD.  

– Nets Easy spiller en afgørende rolle for, at vi skal kunne tilbyde et komplet bestillingssystem. Når kunderne har valgt den mad og drikke, de vil have, bliver de sendt videre til betaling med Nets Easy. Her kan de vælge at betale med betalingskort eller Vipps. For kundeoplevelsen er det vigtigt, at betalingen foregår så smidigt som muligt, siger Thor. 

Han fortæller derudover, at 90 procent af gæsterne vælger at betale med Vipps. Det er en hurtig og effektiv måde at betale på og desuden en betalingsmetode, som kunderne er vant til. Foody har også planer om at tilføje Apple Pay i Nets Easy, så de kan opfylde endnu flere madglade nordmænds betalingsbehov.  

På spørgsmålet om, hvorfor Foody valgte at samarbejde med Nets, fremhæver Thor den faglige tyngde, som Nets har på markedet. 

– Grunden til at vi valgte Nets var for det første, at det er en veletableret aktør, hvilket naturligvis giver os en stor tryghed. Derudover kunne de tilbyde god onboarding og opfølgning. Det var utroligt enkelt at integrere Nets Easy, og takket være smarte integrationskoder kan vi nemt tilføje nye kunder som brugere af systemet, siger han og tilføjer: 

– Vi går meget op i, at det skal være så enkelt og smertefrit som muligt for slutkunden at betale. Nets deler den samme tankegang, og derfor følte vi, at det var et godt match. Nets Easy er en moderne løsning, har en brugervenlig grænseflade og tilbyder alle de betalingsmetoder, som slutkunderne ønsker at benytte. 

foody digital payment (1)

Resultat: Vækst på det norske marked drevet af en smidig kundeoplevelse

I dag har mere end 80 tilfredse serveringssteder i hele Norge taget Foodys løsning i brug. Blandt disse er spisestederne i Hunderfossen Eventyrpark, som har haft stor succes med løsningen. Her måtte stressede småbørnsforældre førhen stå i lange køer for at bestille og derefter vente på, at maden blev tilberedt. Samtidig var det stressende for de unge sommervikarer, som skulle håndtere den store kundetilstrømning.  

– Den største fordel er, at gæsterne slipper for at stå i kø til kassen for at bestille det, de vil have. Med getFood kan gæsterne vælge et bord, bestille mad og drikke i ro og mag og få det leveret til bordet. Vi kan se, at omsætningen er steget på nogle af de spisesteder, der har taget getFOOD i brug, siger Mark Kruis, som er leder af spisestederne i Hunderfossen Eventyrpark. 

På spise- og overnatningsstedet Veggli Vertshus i Numedal, som i mere end 35 år har leveret traditionelle og velsmagende norske retter til deres gæster, mærker de også, at kunderne sætter pris på løsningen. 

– De største fordele ved Foodys madbestillingsløsning er, at kunderne enkelt kan bestille mad og drikke, både hjemmefra og fra de borde, vi har udendørs. Det er med til at sænke personaleomkostningerne, eftersom kunden selv gør en del af arbejdet, siger Geir Halvorsen, som er daglig leder af Veggli Vertshus. 

Han fortæller også, at løsningen øger mulighederne for mersalg, eftersom der vises tilvalg under hver ret i bestillingsløsningen. Samtidig får de positive tilbagemeldinger fra kunder, som fortæller, hvor enkel den er at bruge, og ikke mindst, hvor rart det er at slippe for at stå i kø. Også hos Veggli Vertshus er Vipps den mest populære betalingsmetode blandt gæsterne. 

Vedvarende vækst efter opstartsfasen
Foody får stadig henvendelser fra nye serveringssteder, som ønsker at tage deres løsning i brug. Målsætningen på sigt er at styrke positionen på det norske marked, og en potentiel ekspansion til andre lande er også en mulighed om nogle år. For Foody har det været afgørende at have gode samarbejdspartnere hele vejen. 

– På vores rejse fra opstartsvirksomhed til mere etableret aktør har det været vigtigt at have opbakning fra gode samarbejdspartnere, som kan levere de løsninger, vi skal bruge for at tilbyde et komplet bestillingssystem, som kunderne er tilfredse med. Nets er lige netop sådan en samarbejdspartner. De har hjulpet os meget med at tage det næste skridt, afslutter Thor. 

Med Nets på holdet kan Foody også drage nytte af værdifuld markedsviden, som holder dem opdateret om forbrugernes købsvaner, betalingstrends og nyttige statistikker, som viser, hvordan nethandelen udvikler sig. Nets publicerer for eksempel en årlig e-handelsrapport, månedlige blogindlæg, engagerende nyhedsbreve og et magasin, som udkommer hvert kvartal. 

Vil du vide mere om, hvordan Nets kan hjælpe din virksomhed med at sælge mere online og tage nye markedsandele? Kontakt os i dag for at få en uforpligtende snak om din spændende vej fremad! 

Skribent
sep 515×511

Sepideh Majidzadeh
Partner and Marketing Manager,
Nets E-Commerce

Jeg arbejder som partner og marketingchef i Nets med fokus på vores e-handelsløsninger, og har over 15 års erfaring med B2B marketing indenfor SaaS. Det er vigtigt for mig, at vores kunder og følgere får succes med online shopping og derfor udgiver blogindlæg og succeshistorier relateret til e-handel til inspiration, motivation og læring.