Problem: Skærpede krav til digitalisering og dokumentation gør det at drive en højvolumenvirksomhed til en udfordring
Med en intens kamp om kunderne og med en ny bogføringslov med skærpede krav om digitalisering og dokumentation har detailhandlen fokus på intelligente løsninger til betaling og bogføring. Der skal tænkes innovativt, hvis kunderne skal have en god indkøbsoplevelse, og administrationen skal fungere som en velsmurt maskine.
Vi etablerede en webshop et par måneder før corona, og det har bidraget til at fordoble vores omsætning,” fortæller ejer og daglig leder af lampe-studio.dk Svend Steenstrup, som også driver en fysisk butik i Hørsholm.
Vi valgte Nets Easy som betalingssystem. Det er fleksibelt til vores formål, som er onlinebetaling med alle de gængse kort. Men vi ledte også efter en løsning, der kunne lette bogføringen.
Løsning: Integration mellem Nets Easy og IEX sparer kostbar tid hver eneste uge
Den fandt vi med integration mellem Nets Easy og IEX, med løsningen PayMatch.
IEX bygger populært sagt bro mellem webshoppen og e-conomic, hvor kundernes onlinekøb automatisk bogføres som en faktura. PayMatch afstemmer udbetalinger og kortgebyrer fra Nets Easy i regnskabet og etablerer et kontrolspor, der allerede nu opfylder kravene i den bogføringslov, der er vedtaget.
Der er sæson i salg af belysning, men i en typisk uge er der måske 70-80 indbetalinger online fra lampe-studio.dk. Dem skulle jeg før behandle manuelt én for én, og det kunne tage op mod to timer om ugen. Jeg vil tro, at jeg nu kun bruger en halv time om ugen, så PayMatch frigør tid, jeg kan bruge på kunderådgivning i stedet for. Automatiseringen er også med til at reducere den risiko for fejl, der er forbundet med manuelle processer.
Ordene kommer fra Steffen Hussing, Hareskovens Bogholderi- og Regnskabsservice, som varetager bogføring og regnskab for lampe-studio.dk. Hans erfaringer med PayMatch har været positive. Den manuelle bogføring er historie. Nu finder systemet selv ordrenummer og fakturanummer, og det leverer disse oplysninger i en kassekladde, der kan bogføres direkte.
Resultat: Sparer tid for brugerne og sikrer også et digitalt dokumentationsspor
Det er IEX, eksperter i integrationstjenester, der har udviklet PayMatch som en ‘translatør’ mellem systemerne. Løsningen baner vej for, at lampe-studio.dk og deres partner i bogføring får en lettere hverdag og er klædt på til den nye bogføringslov.
For os er det en succes, når vores visioner udmønter sig i konkrete fordele, sparer tid for brugerne og oveni sikrer et digitalt dokumentationsspor,” forklarer Niel Rokkjær, CEO hos IEX, og han fortsætter:
Heldigvis var Nets lydhøre over for vores idéer. De har i høj grad grebet bolden og bidraget til at gøre PayMatch til et oplagt add-on til Nets Easy checkout.”
Det kommercielle samarbejde om en teknisk-innovativ løsning som PayMatch har i hvert fald gjort ejer og daglig leder af lampe-studio.dk i Hørsholm, Svend Steenstrup, meget tilfreds.
Vi har selv været aktive i at sammensætte de moduler, der gør det til en god oplevelse at handle i vores webshop, hvor vi har over 2.000 varer på hylderne fra alle de store lampeproducenter og designere. Jeg tør godt skrive under på, at PayMatch-modulet har fungeret problemfrit, og at det tilmed er en billig investering,” slutter Svend Steenstrup.
Sepideh Majidzadeh
Partner and Marketing Manager,
Nets E-Commerce
Jeg arbejder som partner og marketingchef i Nets med fokus på vores e-handelsløsninger, og har over 15 års erfaring med B2B marketing indenfor SaaS. Det er vigtigt for mig, at vores kunder og følgere får succes med online shopping og derfor udgiver blogindlæg og succeshistorier relateret til e-handel til inspiration, motivation og læring.
- Topics:
-
Styrk din online betalingsoplevelse
Kontakt vores dedikerede salgsteam for at høre mere om vores skræddersyede løsninger og tilbud.
Tilgængelig nu